Energinøgletal for energieffektivitet og energifleksibilitet

De energinøgletal der p.t. anvendes i langt størstedelen af danske industrivirksomheder er så overordnede, at de ikke giver mulighed for at følge energiforbruget tilstrækkeligt præcist. Desuden korrigeres energinøgletallene ofte ikke for ændringer i procesparametre som f.eks. produktionsmængde eller produktionssammensætning, hvorfor nøgletallene er upræcise.
Det er muligt at opstille energinøgletal for produktionsvirksomheder med komplicerede produktions processer uden besvær. Så virksomheder kan tjekke deres energiforbrug for at vurdere om energieffektiviteten kan forbedres.
Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at udvikle værktøjer som industri- og erhvervsvirksomheder samt energirådgivere kan benytte ved dannelse af operationelle nøgletal. Ved operationelle nøgletal forstås nøgletal af en sådan kvalitet, at de bl.a. kan benyttes til at identificere årsager til faldende energieffektivitet samt troværdig dokumentation af effekten af energibesparelsestiltag. 

Værktøjerne vil bl.a. indeholde forslag til, hvordan nøgletal genereres og korrigeres, så de bliver entydige på processer og brancher. Desuden udarbejdes forslag til diagnosechecklister, som kan benyttes til at finde årsager til faldende energieffektivitet. Endelig udarbejdes metoder der kan anvendes til korrektion af energinøgletal for processer, der indgår som en del af fremtidens fleksible energimarked, dvs. at der i beregningen af nøgletallene tages hensyn til at hastigheden af procesforløb varierer over tid.

Resultater
Projektet har  udviklet værktøjer, som industri- og erhvervsvirksomheder samt energirådgivere kan benytte ved dannelse af operationelle nøgletal.

Ved operationelle nøgletal forstås nøgletal af en sådan kvalitet, at de bl.a. kan benyttes til at identificere årsager til faldende energieffektivitet samt skabe troværdig dokumentation af effekten af energibesparelsestiltag.

Projektets resultater viser, at det er muligt at opstille gavnlige operative energinøgletal for produktionsvirksomheder med komplicerede produktionsprocesser

Resultaterne kan bringes i anvendelse i en række sammenhænge:

  • Certificeret energiledelse efter standarden ISO50001, i hvilken der stilles krav til at energiledelsessystemet skal indeholde energinøgletal, som er tilstrækkeligt præcise til at energiforbruget kan følges
  • Indberetning af effekten af energibesparende tiltag fra virksomheder og energiselskaber. Det har gennem de seneste 10 år været muligt at indberette energibesparelser på baggrund af virksomhedernes energinøgletal. Der er imidlertid ikke en fastlagt en specifik metode til, hvordan energibesparelser på baggrund af energinøgletal, skal opgøres
  • Industrivirksomhedernes driftsansvarlige har behov for værktøjet med henblik på at kunne identificere energisparemuligheder og dokumentere af effekten heraf.

Værktøjerne indeholder forslag til, hvordan nøgletal genereres og korrigeres, så de bliver entydige på processer og brancher.

Der er udviklet et beregningsværktøj med tilhørende vejledning, der kan anvendes til at opstille, bearbejde og korrigere energinøgletal for en række gængse produktionskategorier som f.eks. kemisk industri, medicinalindustri, plastindustri og supermarkeder med tilhørende proceskategorier som f.eks. opvarmning, inddampning, destillation, tørring, køling og trykluft.

Der er udviklet gratis beregningsværktøjer med vejledning til fx. f.eks. kemisk industri, medicinalindustri, plastindustri og supermarkeder

De udviklede værktøjer er løbende testet hos de medvirkende virksomheder, der har stillet energi- og produktionsdata til rådighed. Virksomhederne repræsenterer til sammen et bredt udsnit af alment forekommende industrielle procesteknologier, som f.eks. opvarmning, tørring og køling.

Projektets resultater viser med al tydelighed, at det er muligt at opstille gavnlige operative energinøgletal for produktionsvirksomheder med komplicerede produktionsprocesser uden urimeligt besvær. På den måde er det muligt for virksomhederne løbende at følge og kontrollere de faktiske energiforbrug op mod de forventede forbrug, og derved analysere om energieffektiviteten fastholdes og/eller forbedres.

Resultaterne fra projektet er formidlet til danske virksomheder, energirådgivere og leverandører gennem artikler og deltagelse i temadage.

Projektets målgruppe er hovedsagelig de energiansvarlige i industri- og erhvervsvirksomheder samt energirådgivere.

Projektet er finansieret af ELFORSK programmet med projektnr. 350-035 i perioden den 1. april 2018 til den 1. marts 2020.

Key figures

Periode:
2018 - 2020
Bevillingsår:
2018
Egen finansiering:
0,92 mio.
Støttebeløb:
1,37 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
2,28 mio.

Kategori

Oprindelig title
Energinøgletal for energieffektivitet og energifleksibilitet
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
ELFORSK 350-035

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk