Effektiv Power2Gas ved kombination af electrolyse og forgasning af biomasse

Energy Conversion and Storage

Det fremtidige danske el-system vil være baseret på vedvarende energi, hvilket kræver energilagring i stor skala. Projektet vil lagre elektricitet i form af metan ved at udvikle en effektiv Power2Gas-løsning baseret på optimal integration af elektrolyse, forgasning af biomasse og metanering.

Projektbeskrivelse

Danmarks ambitiøse plan om hurtigt at øge andelen af vedvarende energi til 100% over de kommende 35 år vil give anledning til store forandringer i el-nettet. I særdeleshed vil det give et behov for energilagring i stor skala pga. de naturlige variationer i sol- og vindenergi. Konvertering af elektrisk energi til energibærende gasser som brint og metan (Power to Gas, P2G) gør det muligt at lagre overskydende elektrisk energi. Den producerede gas kan ydermere omdannes til flydende kulbrinter til anvendelse i transportsektoren, sælges til andre værdiskabende markeder eller konverteres tilbage til elektricitet ved spidsbelastninger på el-nettet. Det overordnede formål med dette projekt er at udvikle en pålidelig, højeffektiv og konkurrencedygtig P2G løsning til fremstilling af metan. Teknologien er baseret på en optimal integration af keramiske elektrolyseceller (SOEC), biomasseforgasning samt metanisering. Projektet vil ydermere fremme kommercialiseringsmulighederne ved at fokusere på de mest kritiske områder for teknologien, nemlig modning af SOEC-teknologien med hensyn til levetid, opskalering og nedbringelse af omkostningerne samt at udforske synergieffekter og tekniske udfordringer i at integrere de tre teknologier til et effektivt og velfungerende system.

Resultater

Det overordnede formål med projektet var at udvikle en pålidelig, højeffektiv og konkurrencedygtig Power-togas-løsning til fremstilling af metan. Teknologien er baseret på integration af keramiske elektrolyseceller (SOEC), biomasseforgasning samt metanisering. Projektet har fremmet kommercialiseringsmulighederne ved at fokusere på de mest kritiske områder for teknologien, nemlig modning af SOEC-teknologien med hensyn til levetid, opskalering og nedbringelse af omkostningerne samt at udforske synergieffekter og tekniske udfordringer i at integrere de tre teknologier til et effektivt og velfungerende system.

Key figures

Periode:
2017 - 2021
Bevillingsår:
2017
Egen finansiering:
2,96 mio.
Støttebeløb:
15,00 mio.
Støtteprocent:
84 %
Projektbudget:
17,96 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Smart Grid og systemer
Journalnummer
64017-0011

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 6.30 mio. 0.70 mio.
HALDOR TOPSØE A/S 1.45 mio. 1.45 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 5.36 mio. 0.60 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.39 mio. 0.15 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 0.50 mio. 0.06 mio.

Kontakt

Kontakperson
Ming Chen
Adresse

Frederiksborgvej 399 

4000, Roskilde

46 77 58 01

Email
minc@dtu.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk