H2CAP-Katalytisk hydrogen pyrolyse af biomasse til bæredygtige brændsler

Projektet udvikler en ny proces til fremstilling af højkvalitets bioolie der kan bruges som drivmiddel til transport med den nuværende infrastruktur. Processen er katalytisk hydropyrolyse af biomasse med efterfølgende hydrogenering for at fjerne ilt. Processen benytter kun 2. generations biomasse.

Projektbeskrivelse

For at blive uafhængig af fossil olie er det væsentligt at kunne fremstille flydende brændstoffer fra biomasse, som kan integreres i den nuværende infrastruktur for transportsektoren. Ved hurtig opvarmning (pyrolyse) af biomasse til 400 - 500 °C i ilt-fri atmosfære omdannes biomassen til bioolie, gas og koks. Bio-oliens egenskaber er dog langt fra rå-olie, idet den består af ilt-holdige kulbrinter og har et højt vandindhold, og kræver derfor opgradering. Formålet med dette projekt er, at udvikle en integreret proces til højtryks-pyrolyse af biomasse og katalytisk hydro-opgradering af bio-olien før den udkondenseres som væskeformigt produkt. Den producerede olie er en blanding af benzin og diesel. Processen benytter kun 2. generations biomasse (non-food) som strå og træ, brint fra elektrolyse af vand via vind- og solenergi, og forventes at have et højere energiudbytte end fremstilling af f.eks. bioethanol. Der vil blive opbygget en kontinuert tryksat laboratorieopstilling der kan undersøge processen med henblik på at optimere procesbetingelserne og udvikle egnede katalysatorer. Den fremstillede olie vil blandt andet blive karakteriseret med hensyn til sammensætning, viskositet, energiindhold og blandbarhed med fossile brændsler. Bag projektet står et konsortium af førende forskergrupper i Danmark (DTU), Tyskland (KIT) og USA (Stanford) samt virksomheden Haldor Topsøe A/S.

Key figures

Periode:
2014 - 2018
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
3,51 mio.
Støttebeløb:
14,41 mio.
Støtteprocent:
80 %
Projektbudget:
17,92 mio.

Kategori

Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1305-00015B

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 11.50 mio. 1.70 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.30 mio. 0.22 mio.
Karlsruhe Insitute of Technology (KIT) 0.80 mio. 0.08 mio.
Stanford University 0.82 mio.
HALDOR TOPSØE A/S 1.50 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk