Bæredygtig drift af bygningsautomation

Udvikling af processer og værktøjer til bæredygtig drift af bygningsautomation.

Projektet har arbejdet med at dissekere driften af en bygning, for at kunne fokusere mere på de enkelte delelementer og optimere disse mest muligt. Resultatet er udvikling af en 12-trin model til bæredygtig drift af bygningsautomation.

Projektbeskrivelse

Ved korrekt drift af systemer i bygninger, såsom CTS/BMS og IoT, kan der bl.a. opnås store besparelser på energiforbruget, herunder elforbruget, samtidig med at komforten forbedres. Det kræver at systemerne og dets underliggende data bearbejdes korrekt.

I dette projekt er målsætningen at udvikle værktøjer og processer som tilgodeser det. Med værdier som enkelthed og overskuelighed forventes det at et hidtil uudnyttet potentiale kan frigives i eksisterende bygninger, og at optimal bygningsydelse i nye byggerier sikres straks efter ibrugtagning.

Resultater

Der er opnået flere resultater i projektet. Resultater som direkte vedrører drift af CTS-anlæg, men samtidig er der også opnået flere positive erfaringer omkring eksempelvis etablering af CTS-anlæg, som vil tilgodese den efterfølgende driften. 

Et afgørende element for arbejdet i projektet kan skabe værdi på den lange bane, og bredt i samfundet er, at det er generisk. Med andre ord har det været afgørende at finde fællesnævnere i bygningers tekniske installationer og adfærden, for så at kunne skabe en tilgang til driften, som kan bruges på tværs af bygninger af enhver type.

  • Cases indikerer, at der kan forventes en energireduktion på min. 15% når man over en periode på min. 12 måneder arbejder med driftsmodellen på ugentlig basis.

Bygningernes opbygning er blevet dissekeret samt driften heraf. Dissekering af bygningen er igen en del af korlægningsprocessen, mens det der er blevet set nærmere på i projektet er; hvad sker der når man dissekerer driftsprocessen. Resultatet er en blevet en 12-trins model, som er vist nedenfor.

  • Det hele handler om at indsamle data omkring bygningerne, så man således kan opbygge en virtuel model af disse. En model som muliggør, at man på afstand kan have den nødvendige dybdegående forståelse, så man kan bevare den gode bygningsydelse.

Drift kræver en struktureret og analytisk tilgang

  • Værdien af IoT-sensorer i samarbejde med CTS-anlægget
  • Det handler om at øge bygningsydelsen igennem harmonisering af adfærd og drift
  • Driften af CTS-anlæg er afgørende at bringe i spil i projektering- og etableringsfasen.
  • Der skal tænkes mere i drift når man udformer sit CTS-anlæg.
  • Data bør spille en stor rolle i udformning af CTS-løsninger.
  • Brugen af en bygning er afgørende for den gode CTS-løsning

Det primære resultat er dog 12-trins modellen.

12-trinsmodel.Illustration: EXPERO

Overordnet set kan den samlede proces inddeles i 3 dele:

  1. Kortlægning
  2. Dataanalyse
  3.  Realisering

Det store spørgsmål er dog hvor stor en værdi man kan forvente ved at arbejde ud fra denne model.

Flere af vores cases indikerer, at der kan forventes en energireduktion på min. 15% når man over en periode på min. 12 måneder arbejder med driftsmodellen på ugentlig basis.

12-trins modellen er beskrevet nærmere i slutrapporten.

Fremtidigt perspektiv
Fundamentet er bygget og projektet har kastet et vigtigt lys over de faktorer, der er afgørende i forhold til at opnå den gode drift af en bygning. EXPERO har bl.a. implementeret tilgangen til driften i en efteruddannelse, som  afholdes for driftsansvarlige landet over. Der er en stigning i interessen for at lære at arbejde smartere med de CTS-anlæg, der allerede sidder derude.

Med en ny tilgang til driften, kan vi reducere energiforbruget betragteligt i alle typer af bygninger, helt uden at investere i nye systemer. Flere og flere har set gevinsten i at få mere ud af det man allerede har siddende, i stedet for at købe nyt. Det mener vi er Bæredygtighed!

Derudover stiger interessen for at få uvildige partnere til at drifte sine systemer, hvilket dette projekt har åbnet muligheden for.

Sidst med ikke mindst har projektet givet en viden omkring den gode CTS-løsning. Viden om hvordan man etablerer nye bygninger og løsninger, som kan skabe værdi nu og langt ind i fremtiden.

DATA ER AFGØRENDE

Vi har i projektet arbejdet med at strukturere processen om at jagte anormaliteter, og i arbejdet har vi set at det er små afgørende ting i dataene man skal være opmærksom på.

Samtidig har det vist sig at der skal mange flere data til, og det er der de tidligere beskrevne processer kommer ind i billedet. Vi kan ikke, uanset om det er med menneskelig eller kunstig intelligens, nøjes med de data vores bygningsautomatik bringer os. Der skal mange flere data ind i ligningen, før vi kan drage værdiskabende konklusioner om bygningen . Det er mere et koncept vi skaber end én stor værdiskabende opdagelse. Ved at samle data fra alle facetter af en bygning, og strukturere dem korrekt for så til sidst at arbejde med at granske dem for anormaliteter, så er det magien opstår. Mange af de mest værdiskabende opdagelser sker, når man har et samlet overblik over en bygning, hvilket efter vores mening er et tydeligt bevis på, at der kan være større fordele ved at lade den menneskelige intelligens være den dominerende i driften, fremfor det modsatte scenarie.
Der skal i kølevandet af dette projekt arbejdes meget mere med at dissekere arbejdet med identifikation af anormaliteter, men det hele starter med den grundlæggende forståelse for data, som vil dette projekt har givet.

Projektet sluttet december 2020.

Key figures

Periode:
2019 - 2020
Bevillingsår:
2019
Egen finansiering:
0,23 mio.
Støttebeløb:
0,23 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
0,45 mio.

Kategori

Oprindelig title
Bæredygtig drift af bygningsautomation
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
ELFORSK 351-063

Deltagere

EXPERO ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk