Demonstration af nyt forgasningsanlæg til fjernvarmen
Projektet skal endvidere demonstrere, hvordan rejst kapital fra en gruppe af mindre individuelle private investorer i forening med midler fra EUDP programmet kan skabe økonomisk grundlag til at en nyudviklet vedvarende energiteknologi kan tage skridtet fra pilot skala til kommercielt produkt.
Foruden EUDP-programmet har Hillerød Bioforgasning P/S og BioSynergi Proces ApS ydet finansiering til etableringen af bioforgasningskraftvarmeværket, der er tilsluttet fjern-varmenettet hos Hillerød Forsyning.
Anlægget er projekteret til at blive fyret med almindelig våd brændselsflis fra skovbruget. Dets årlige flisforbrug estimeres til at blive ca. 12.000 m3 flis af nåletræ.
Tæt på afslutningen af projektet måtte det erkendes, at en række uforudsigelige
omstændigheder, der er stødt til i løbet af projektperioden, havde opbrugt
projektmidlerne. Det var især anlægsarbejde, opførelsen af bygningen samt
flislagerindretningen, der var årsag til meromkostningerne. Det betød, at der ikke længere var tilstrækkelige økonomiske midler til at afslutte opførelsen af anlægget.
For at nå frem til projektmålet blev der bevilliget en tillægsbevilling fra EUDP. Til at løfte egenfinansieringen af projektaktiviteterne har BioSynergi Proces ligeledes foretaget en kapitalrejsning og udvidet ejerkredsen.
Tilsammen har midlerne gjort det muligt at fuldføre anlægsetableringen. Der arbejdes herefter på at opnå stabil drift af anlægget bl.a. med støtte fra Energinet.dk`s ForskVE-program.
Teknologien er især interessant for de mindre naturgasfyrede kraftvarmeværker, som netop nu er i gang med at finde erstatningsanlæg til deres installerede naturgasmotorer.
Det gælder især, hvis det på det enkelte fjernvarmeværk er praktisk muligt at opnå en investeringsbesparelse ved at genanvende og konvertere den eksisterende gasmotor-installation fra naturgasdrift til drift på trægas fra den her udviklede og etablerede type bioforgasningsanlæg.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
BIOSYNERGI PROCES ApS | 9.75 mio. | 2.89 mio. |
EBO CONSULT A/S | 0.19 mio. | 0.16 mio. |
Kontakt
BioSynergi Proces ApS
Slotsbakken 108
DK-2970 Hørsholm
www.biosynenergi.dk
Houmann Jakobsen, Henrik , 45861430, hhj@biosynenergi.dk
Øvr. Partnere: EBO Consult A/S