Energieffektiv belysning gennem fotorealistisk visualisering
Kunstig belysning og energi er ikke emner, som det er let at fange de danske arkitekters interesse for. Ikke desto mindre kan arkitekternes indflydelse på energibesparende, funktionel og æstetisk kunstbelysning være kolossal. Nærværende projekt sigter mod at tilvejebringe interesse for og værktøjer til effektiv visualisering af belysningsløsninger. Energibehovet i en lysinstallation hænger ikke blot sammen med armaturvalg, men også af lysscenarier, som skal være tilpasset brugernes behov og understøtte bygningens design. LED-armaturer bliver mere og mere populære i indendørs belysning, og giver nye muligheder for præcis lysstyring, dæmpning og tuning af lysets farvetemperatur. Men den nye teknologi byder desværre også ofte på uforudsete problemer, fx i form af blænding, bl.a. fordi de nye lyskilder anvendes på nye måder og har lysfordelinger, som ikke kan simuleres i den traditionelle belysningssoftware. Det er derfor vigtigt, at der anvendes værktøjer, som troværdigt dokumenterer, at energieffektive belysningsløsninger og brugerkomfort kan gå hånd i hånd. Nærværende projekt sigter mod at visualisere lysmiljøer på meget højt niveau, og stille demomiljøer til rådighed for spillerne på det danske marked. Således indeholder projektet hele kæden: · Modelleringen af meget deltaljerede eksempelmiljøer, som kombineres med forskellige lyssætninger · Output som energibudget · Visuelt output på helt specielle skærme, som giver interessenterne en meget realistisk lysoplevelse til f.eks. sammenligning af blændingsfænomer og samspil med miljøets farver. Eksemplerne formidles bredt i branchen som inspiration for brug af visualisering af det bedst mulige lysmiljø inkl. energiforhold.
Som en del af slutrapporten og formidlingen er der udarbejdet en 8 minutters film som kan ses på Youtube, https://www.youtube.com/watch?v=hvo0Acostrs
Projektets hovedformålet er at undersøge forskellige belysningstyper for seks scenarier i henholdsvis kontorlandskaber, mødelokaler, skoler, hospitaler og atrium. De forskellige belysningstyper evalueres i forhold til deres energiforbrug (W/m2) og deres belysningskvalitet bedømt af et panel af observatører. Derved vurderes de bedste belysningstyper, som scorer højest i begge kategorier og dermed har en høj lyskvalitet samt er mest effektive.
Der er blevet identificeret følgende succesfulde strategier:
-
Opsætning af personlige bordlamper og skru ned for den ambient belysning
-
Opsætning af tynde LED wallwashers for at oplyse vægge bedre, dette giver en større fornemmelse af rummet (Hovedsageligt i møderum, undervisnings lokaler samt områder hvor man bevæger sig i gennem.
-
Lav et samspil i et rum med forskellige farvetemperaturer.
-
Forøg lys variationerne i rummet og på overflader, hvilket gør rummet mere kontrastfyldt
-
Brug lofthængte lamper i møderum (ikke kontor arealer)
-
Sørg for at have korrekt ansigtsbelysning, især i situationer hvor ansigtsgenkendelse er vigtig, f.eks. hospitaler.
Ud over disse strategier, så har vi identificeret nogle punkter hvor vi ser en nødvendighed for innovation af lys armaturer/produkter:
-
Meget energi effektive arbejdslamper
-
Tyndere LED wall washers
-
Væg monteret armaturer til brug i hospitaler for at gøre lys kvaliteten bedre ved f.eks besøg.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Rambøll | ||
HENNING LARSEN ARCHITECTS A/S | ||
Dansk Center for Lys |