Fuldskala afprøvning af naturlig og hybrid ventilation. Fase 1a
Det nye byggeri er på i alt ca. 110.000 m2, hvoraf første byggeafsnit er på ca. 41.000 m"2, der nu er under opførelse. Byggedirektoratet under Forskningsministeriet er bygherre. Projektet omkring naturlig og hybrid ventilation er opdelt i 2 faser, hvor Fase 1 omhandler analyse og systemmodellering af koncepter for naturlig og hybrid ventilation i forbindelse med det første byggeafsnit af KUA. Det er udførte projekt omhandler udelukkende Fase 1, og analyserne og systemmodelleringerne er lavet sideløbende med den almindelige projektering af byggeriet. Dette har ført til, at byggeriet opføres med udbredt brug af nye principper for naturlig og hybrid ventilation (65% af det samlede etageareal). Der er udarbejdet systemer og styringstrategier for naturlig og hybrid ventilation af både kontorer, undervisningslokaler, gangarealer, grupperum m.m., som vil blive anvendt i det nye byggeri. Der er lagt vægt på anvendelse af naturlige drivtryk og minimering af tryktab i ventiationssystemer. I de udviklede koncepter er der desuden fokuseret på optimalt indeklima og sikkerhed for tilstrækkelig ventilation under alle forhold. Det er derfor valgt i en del af byggeriet at supplere den naturlige ventiation med hybrid ventilation. Der er endvidere set på kombinationer med naturlig ventilation og varmegenvinding. Det blev dog skønnet, at det i det pågældnede byggeri ikke er rentabelt at installere varmegenvinding i de naturligt ventilerede områder. Projektet er udført som et samarbejde mellem arkitekter og rådgivere på byggeriet samt deltagere fra danske forsknings- og udviklingsinstitutioner, der arbejder med naturlig ventilation. De involverede parter er COWI Rådgivende Ingeniører AS, KHRAS arkitekter, Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet med COWI som projektleder for EFP-projektet, mens KHRAS arkitekter er projektleder for byggeprojektet
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
By og Byg | ||
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) | ||
Teknologisk Institut | ||
Københavns Universitet |
Kontakt
Øvr. Partnere: