Levetidsforlængelse af offshore konstruktioner

DHI
Formålet med dette projekt har været at udvikle/beskrive nye, praktisk anvendelige metoder til på et rationelt og sandsynligheds- og beslutningsteoretisk grundlag at foretage analyser af bæreevne og levetidsforlængende tiltag (reassessment analyse) af offshore konstruktioner.
Projektbeskrivelse
Projektets formål er at udvikle/beskrive nye, praktiske anvendelige metoder til på et rationelt sandsynligheds- og beslutningsteoretisk grundlag at foretage analyser af bæreevne og levetidsforlængende tiltag (reassessment analyse) af offshore platforme og rørledninger. Projektet er delt i to faser: Fase 1 omfatter et studie af alle designparametre for offshore stålplatforme og rørledninger med henblik på at fastlægge hvilke parametre, det er nødvendigt at medtage i de avancerede analyser. I tillæg hertil vil der blive opstillet forbedrede stokastiske modeller for de betydende parametre. Fase 2 omfatter en undersøgelse af, hvorledes ovennævnte metoder kan integreres i en økonomisk beslutningsmodel, hvor relevante økonomiske aspekter i den forventede resterende levetid medtages, og hvor alle signifikante usikkerheder bliver modelleret ved stokastiske variabler/processer. De optimale beslutninger findes ved at minimere de totale forventede omkostninger med fordele i den resterende levetid. Projektet tænkes udnyttet kommercielt af samarbejdspartnerne samt i forbindelse med firmaernes deltagelse i de internationale norm-arbejde. Endvidere vil projektets resultater blive rapporteret i internationale tidsskrifter og konferencepapers., hvilket vil give andre danske og udenlandske rådgivende ingeniørfirmaer og offshore operatører mulighed for at udnytte resultaterne i forbindelse med f.eks. rekvalificering og levetidsforlængelse af eksisterende offshore konstruktioner
Resultater

Projektet har været inddelt i to faser, hvor den første fase har omhandlet identifikation af de betydende designparametre for offshore stålplatforme og rørledninger og opstilling af forbedrede probabilistiske modeller for disse, mens den anden fase har omhandlet integration af de probabilistiske modeller med økonomiske beslutningsmodeller, hvor alle økonomiske aspekter er inkluderet og alle betydende usikre parametre er modelleret som stokastiske variable/processer. I forbindelse med projektet er der udviklet nye modeller til bestemmelse af designparametre for bølger, strøm, vandstand og vind, hvor samspillet af disse parametre tages eksplicit i regning. Der er endvidere udviklet en konsistent model til bestemmelse af retningsfordelingen af designbølger. Herudover er der udviklet en ny model for korttidsfordelingen for de maksimale bølge- og bølgetopshøjder. De probabilistiske modeller for designparametre er blevet integreret med økonomiske beslutningsmodeller. Disse modeller er herefter bl.a. blevet benyttet til at studere, hvorledes man økonomisk optimalt kan forlænge driftsperioden for eksisterende offshore platforme, hvorledes man økonomisk optimalt kan inspicere offshore platforme for revnedannelser, samt hvorledes man økonomisk optimalt kan forhindre upheaval buckling af varme rørledninger. Approksimative metoder til probabilistisk inspektionsplanlægning af offshorekonstruktioner, der inkluderer hensyntagen til konsekvenser af evt. udmattelsessvigt, er formuleret og undersøgt i repræsentative eksempler. Metoderne muliggør store forenklinger i inspektionsplanlægningen, idet de kan benyttes til generisk fastlæggelse af inspektionsplaner for en række typiske designsituationer. Projektets resultater er rapporteret i en række faglige rapporter og bidrag til tekniske konferencer

Key figures

Periode:
1997 - 2000
Bevillingsår:
1997
Egen finansiering:
2,03 mio.
Støttebeløb:
3,00 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
5,03 mio.

Kategori

Oprindelig title
Levetidsforlængelse af offshore konstruktioner
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1313/97-0014

Deltagere

DHI (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Sterndorff, Martin J.
Adresse
DHI - Institut for Vand og Miljø. Afdelingen for Offshore Teknologi
Agern Alle 5
DK-2970 Hørsholm, Denmark
Jacobsen, Vagner (civ. ing.); Projektleder: Sterndorff, Martin J. (civ.ing., PhD), 45769555, otd@dhi.dk
Øvr. Partnere: COWI Rådgivende Ingeniører AS; Aalborg Universitet; Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Skibs- og Havteknik; RAMBØLL

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk