Smart Grid i forklædning

Projektet vil undersøge, hvordan udvalgte smart grid ready apparater i husholdningen kan skubbe til privatforbrugerens opfattelse af energiforbrug og dermed deres adfærd. Projektet tager udgangspunkt i eksisterende produkter som gøres Smart Grid ready og forbindes med el-handelsselskabernes forretningsområder indenfor kundeservice og elhandel.
Fleksibelt elforbrug, som et tilbud til privatkunder, skal tænkes ind i en samlet pakke med ydelser, som kunden reelt ønsker, og hvor udbyderen påtager sig omkostninger og risici ved drift. AURA har ikke pt. økonomisk incitament for at tilbyde Smart Grid produkter, som ’stand alone’ løsning.
Projektbeskrivelse

Hvordan sikrer man sig, at privatkunder engagerer sig i Smart Grid?

Ved at udvikle en kundeorienteret forretningsmodel, der skal gøre det attraktivt for forbrugerne at være aktør i udrulning af Smart Grid i et samspil med Elhandelsselskabets interesse i et balanceret elmarked. Fremtidens ”rigtige” energiadfærd er ikke nødvendigvis mindre el-forbrug, men derimod el-forbrug på de rigtige tidspunkter.

I projektet vil vi undersøge, hvordan velkendte husholdningsapparater, der bliver udviklet til Smart Grid på baggrund af eksisterende adfærdsforskning, kan skubbe til privatforbrugerens vilje til at involvere sig i Smart Grid konceptet.

Projektet har tre hovedformål:

  1. At Smart grid klargøre produkter til kommerciel udrulning ud fra eksisterende adfærdsforskning om privatkundernes adfærd, barriere og virkemidler
  2. At undersøge hvordan disse Smart grid ready produkter, kan rykke ved den danske befolknings mindset og ”smart grid readiness” ved praktiske afprøvninger i 20 boliger.
  3. At demonstrere hvordan elhandelselskaberne således med små skridt kan påbegynde udviklingen af en forretning baseret på Smart Grid teknologien.
Resultater

Projektet havde tre hovedformål:

  1. At undersøge hvordan Smart Grid Ready produkter kan rykke ved den danske befolknings mindset og ”Smart Grid Readiness” ved praktiske afprøvninger.

  2. At Smart Grid klargøre produkter til kommerciel udrulning.

  3. At demonstrere hvordan elhandelselskaberne med små skridt kan påbegynde udviklingen af en forretning baseret på Smart Grid teknologien.

Projektet har været præget af både tekniske og kommunikationsmæssige udfordringer, som har haft betydning for resultaterne.

Derfor siger den antropologiske analyse meget lidt om betydningen af erfaringerne med Smart Grid produkterne, samt hvorvidt det rykker ved familiernes Smart Grid Readiness.

Analysen omhandler i højere grad familiernes skepsis i forhold til teknologiernes modenhed, samt nogle af de overvejelser familierne gør sig i forhold til at lade deres forbrug styre. 

Det lykkedes at få etableret et rimeligt velkørende ud- og indkoblingssystem, og erfaringerne fra dette system har givet et godt indblik i, hvordan et storskala system skal opbygges.

Projektet har derudover givet NorthQ det udbytte, at de vil udvikle et styringsmodul, som de kan sælge til hvidevareproducenter eller varmepumpeproducenter, således at apparaterne gøres styrbare og Smart Grid Ready inden de forlader fabrikken.

Resultaterne i projektet har ikke givet et entydigt svar på, hvordan elhandelsselskaberne kan påbegynde udvikling af en forretning baseret på Smart Grid teknologier. Tværtimod er der flere udfordringer, der spiller ind i forhold til en forretningsmodel baseret på Smart Grid teknologier.

Teknologien skal være afprøvet og driftssikker og ikke være til gene for privatkunden for, at der er forretningspotentiale i det.

Fleksibelt elforbrug, som et tilbud til privatkunder, skal tænkes ind i en samlet pakke med ydelser, som kunden reelt ønsker, og hvor udbyderen påtager sig omkostninger og risici ved drift. AURA har ikke pt. økonomisk incitament for at tilbyde Smart Grid produkter, som ’stand alone’ løsning.

Key figures

Periode:
2014 - 2016
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
0,84 mio.
Støttebeløb:
1,32 mio.
Støtteprocent:
61 %
Projektbudget:
2,15 mio.

Kategori

Oprindelig title
Smart Grid i forklædning
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
ELFORSK 346-008

Deltagere

IT Energy ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
NorthQ
Alexandra Instituttet
Teknologisk Institut
AURA Rådgivning A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk