Solcelledrevne OLED løsninger til byrummet
OLED teknologien ses af mange som en af konkurrenterne til den uorganiske LED teknologi, der indtager belysningsmarkedet særdeles heftigt i disse tider. Det materiale, der udgør den aktive part (lysgiver) i OLED’en er baseret på organiske farvestoffer, der i udgangspunktet er meget billige og er kompatible med fx inkjet og andre trykketeknologier, der gør mulighederne for, hvordan man tænker lyskilder i fremtiden nærmest uendelige.
OLED teknologiens væsentligt mindre modne udviklingsstade en den uorganiske variant gør, at vi skal langt ud i fremtiden, før OLED bliver en konkurrencedygtig lyskilde til massemarkedet. Så i starten er branchen enige om, at markedsindtrængningen skal baseret på nicheapplikationer. I nærværende projekt udnyttes OLED teknologiens unikke muligheder som transparent lysgiver af meget høj energieffektivitet og lyskvalitet der i kombination med solceller kan skabe effektive autonome lysprodukter til byrummet. Endvidere kan OLED realiseres i en pixelleret form, således at de enkelte lyspixels kan adresseres i fx RGB, hvilket giver helt ny kommunikative muligheder for lyskilderne baseret herpå.
Projektet søger yderlige at nedbryde barriererne for brug af OLED lyskilder, der er i en fase, hvor producenterne mangler specialapplikationer for at komme på markedet med deres produkter, hvilket er noget vi er kendt for at være gode til i Danmark.
Projektet har haft til formål at realisere en række solcelledrevne OLED koncepter til byrummet og udvikle den nødvendige styringsteknologi hertil. OLED teknologien er en organisk teknologi, som ses som en af konkurrenterne til den uorganiske LED teknologi. I projektet udnyttes OLED teknologiens unikke muligheder som transparent lysgiver og meget høje energieffektivitet og lyskvalitet. Projektet søger yderligere at nedbryde barriererne for brug af OLED lyskilder, der er i en fase, hvor producenterne mangler specialapplikationer for at komme på markedet med deres produkter. Via bl.a. en workshop er resultaterne omkring den nye OLED teknologi blevet formidlet bredt således at danske aktører, der er interesseret i at anvende den nye og umodne teknologi, får bedst muligt afsæt herfor.
Der er realiseret 3 OLED løsninger i form af prototyper, der viser vejen til fremtidige produkter, når teknologien er klar hertil. Der er frembragt en ultra effektiv elektrisk konverteringsløsning, der er patenteret og ledt til spin-off virksomheden Nordic Firefly, der har til formål at udnytte teknologien kommercielt og skab såvel nationale arbejdspladser som eksport.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | ||
AKJ INVENTIONS ApS | ||
OUT-SIDER A/S | ||
Morten Lyhne Design |