Varmepumper og elforbrug - betydningen af ændrede komforttemperaturer

På baggrund af projektets resultater kan man konkludere, at den gennemsnitlige elbesparelse i helårshusenes elforbrug til rumopvarming er ca. 23 %, hvilket er noget mindre end den teoretisk potentielle besparelse.

Forklaringen er ændret komfortpraksis – eksempelvis, at boligejerne holder en højere temperatur, efter at de har anskaffet varmepumpen. At de opvarmer arealer, som ikke tidligere har været opvarmet, fx. udestuer. At de skærer ned på optænding i evt. brændeovn, plus at de i et vist omfang også benytter varmepumpen til køling af huset på varme sommerdage.

For sommerhusene er konklusionen, at der gennemsnitligt set blandt de deltagende sommerhusejere slet ikke er sparet el ved opsætning af varmepumpen. Dette skyldes hovedsagligt, at mange sommerhusejere efter opsætning af varmepumpen er begyndt at opvarme deres sommerhus i hele vinterperioden i modsætning til tidligere, hvor de enten lukkede sommerhuset helt ned for vinteren (dvs. uden nogen form for opvarmning) eller holdt sommerhuset opvarmet ved en meget lav temperatur.

De varmepumpe-modeller, som indgår i undersøgelsen, har desuden 16 °C som laveste set-punkt, hvilket betyder, at de ikke kan sænkes til en lavere temperatur, selv om sommerhusejerne evt. havde ønsket det.

Man kan derfor anbefale, at forbrugerne undersøger, om en varmepumpe kan sættes lavere end 16 °C, inden de køber den til deres sommerhus.

Forbrugerne er imidlertid godt hjulpet, hvis de går efter varmepumper med Elsparemærket – mærkede LL varmepumper i dag skal ganske enkelt kunne gå ned til mindst 12 °C for at komme på listen. De LL varmepumper, der indgår i undersøgelsen, er alle anerkendte mærker, opsat af professionelle installatører – og der er ikke fundet nogle tekniske eller installationsmæssige problemer i undersøgelsen. Dette kan dog sagtens være tilfældet for øvrige varmepumper på markedet.

Delanalyserne af, hvilken betydning fremtidige klimaforandringer kan få for brugen af køling i den danske boligmasse, viser, at elforbruget til køling kan komme til at udgøre en ikke uvæsentlig del af boligens samlede primære energiforbrug for nyere huse bygget efter år 2000, hvorimod den ældre bygningsmasse i mindre grad er udsat for overophedning.

Projektet dokumenterer, at når en energieffektiv teknologi som en varmepumpe tages i anvendelse, så sker der ofte samtidig ændringer i den hverdagspraksis, som teknologien indgår i, og derved høstes den potentielle teknisk mulige besparelse ikke fuldt ud.

Brugerne er opfindsomme og magelige – og teknologier bruges på nye måder eller til generelt at hæve komforten, også selv om forbrugernes interesse i udgangspunktet var energibesparelser. I fremtidig energiplanlægning er det derfor vigtigt at være opmærksom på disse socio-kulturelle processer, som oftest fremmer et større forbrug samtidig med, at ny mere effektiv teknologi indføres.

Der er basalt set to forskellige måder at forholde sig til dette. Enten bør det indgå i alle beregningsforudsætninger, at der ved indførelse af energieffektiv teknologi som hovedregel er en 20 % såkaldt rebound effekt. Dvs. at 20 % af den potentielle besparelse normalt må forventes omsat i øget forbrug til fx øget komfort.

Dette er væsentligt at få med i energipolitiske beslutninger, hvor bestemte besparelsesmål forventes indfriet ved hjælp at udbredelse af mere effektive teknologier, ligesom det er væsentligt at få med, når energisystemer dimensioneres til at dække et givet behov. Frem for blot at acceptere, at en del af den potentielle besparelse ikke indfris, ville det dog være bedre i forbindelse med udbredelsen af mere effektive teknologier også at bruge tiltag, der kan imødegå sådanne praksisændringer.

Dette kan være progressive tariffer og bedre oplysning om den tekniske funktionalitet af varmepumpen. Samt om at energibesparelser kun nås, hvis man bruger teknologien rigtigt og ikke ændrer praksis.

Ved reklamer for varmepumper og andre energieffektive teknologier ses det ofte, at teknologien sælges på, at den både kan give øget komfort og energibesparelser, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Projektresultaterne er blevet kommunikeret bredt i pressen, hvilket blandt andet har resulteret i omtale på videnskab.dk, Politiken online og Ingeniøren. Desuden har projektet opnået flere indslag i radioavisen P1 og P4, en artikel i Berlingske boligtillæg og i et omfattende antal lokalaviser. Senest indgår delkonklusioner også i et hæfte fra Økologisk Råd med gode energispareråd til sommerhusejere. På denne måde er det kommet ud til almindelige danskere, at hvis man installerer en varmepumpe og ønsker at spare på energien, skal man samtidig være opmærksom på, at man ikke øger komforten ved at skrue op for temperaturen.

Projektets resultater har også været diskuteret med Energistyrelsen i forhold til deres videre arbejde med at udbrede varmepumper.

Projektet var nomineret til ELFORSK Prisen 2013.